Hverdag

Min far sagde til mig på min 26-års fødselsdag…

D. 2. januar 2019 fyldte jeg 26 år. Bum. Ikke længere starten af 20’erne. Nu er jeg i midten af 20’erne. Det var egentligt ikke særligt skræmmende eller på nogen måde overraskende (sjovt nok). Jeg elsker mit liv, og jeg har i en alder af 26 år allerede fået så mange fede oplevelser. Oplevelser, som mange af mine jævnaldrende aldrig har turde drømme om. Krydret med de oplevelser, der følger med at være kvinde i 20’erne.

Men tilbage til min far. Vi sad og spiste brunch på min fødselsdag, da han siger til mig:

Har du overvejet at starte en blog?

– Far Vind

Jeg har selv gået med de tanker førhen, men altid skubbet dem væk igen, for:

  1. Hvad er der spændende ved mit liv?
  2. Hvad med konsekvenserne?
  3. Kan jeg gøre det anonymt?
  4. Får jeg ikke slag over snuden, hvis jeg stikker næsen frem i vores samfund?
  5. Får det indflydelse på min karriere?
  6. Må jeg overhovedet starte en blog?

Så gik der gang i tænketanken, og jeg sov ikke før kl 3 den nat, fordi jeg lå tænkte alle spørgsmålene igennem. Her er mine foreløbige svar:

  1. Faktum er, at jeg qua min sport og sågar personlighed har så mange historier at fortælle. For jeg har satme også lavet mange sjove ting, som ikke har med håndbolden at gøre (indsæt joke om tinderdates).
  2. Jeg har altid været en åben person. Som håndboldspiller i den bedste liga skal man også acceptere, at balancen mellem at være privatperson og håndboldspiller nogle gange svinger. Det er altafgørende, at man kan navigere i den. Nogle gange må man sætte grænsen, nogle gange kan man ikke finde grænsen (der ligger en historie og venter). Så konsekvenserne må jeg tage i opløbet, ligesom opvasken…
  3. Forestil jer bloggen “Den anonyme håndboldspiller”. Det klinger ret godt. Men der har allerede været en fodboldspiller og en cykelrytter før mig, så hvad er der sjov i det. Desuden er håndbolden i Danmark ikke større. Sagt på en anden måde, så går rygterne hurtigere, end du kan nå at sige “tomt mål”.
  4. Min største bekymring er, at mine kolleger vil rynke på næsen og tænke: “hvem tror hun, hun er?” Der vil altid være nogle, som vil tænke sådan, men mine nuværende og tidligere holdkammerater kender mig, og de ved godt, at jeg bare er meget snaksaglig og åben. Derudover har jeg en fantastisk familie, som altid griber mig, når livet er træls, og man sidder til en julefrokost og tuder lidt (og nej, det var ikke PMS).
  5. Jeg håber sørme ikke, det vil gå ud over min karriere, men det overlader jeg til min agent at fixe (endnu en historie).
  6. JA! Det må jeg gerne nu. Jeg har nemlig taget en snak med de højtstående instanser, som gav mig grønt lys. TAK!

Så nu er der vel ikke andet tilbage end at ønske jer god læsning. Jeg håber, I vil føle jer inspireret. WHO AM I KIDDING?! Bare nyd en bid af min hverdag og røverhistorier fra mit liv.

En kommentar til “Min far sagde til mig på min 26-års fødselsdag…”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.