Oplevelser, Skader

Trælåret, der ikke ville gå væk

Hvis du har fulgt med på min instagram @barekaldmigditte, så har du nok bemærket, at jeg over en længere periode har gjort opmærksom på mit trælår… Det var mit første trælår nogensinde(!), og det udviklede sig til at være en længerevarende skade og sågar en irritation for mine fysser (læs: fysioterapeuter/mirakelmennesker/omsorgsgivere). Men det var ikke uden grund! Nu skal I få historien om trælåret, der ikke ville gå væk.

Tænk på trælåret som en kæreste. En kæreste, der er en slags tæge, som ikke vil give slip. En tæge, der hæmmer dig i hverdagen og til træning. En tæge, der skaber så meget irritation og smerte, at man ikke kan abstrahere fra ham. Sådan havde jeg det i 84 dage.

Det skete i de dage i oktober engang. Jeg husker det tydeligt, som man jo gør med kærester. Datoen hed 15. oktober 2019, og der var regn i Holstebro. På denne dag mødte jeg min kæreste “Trælår”.

Jeg skipper lige hen til det vigtigste. Men jeg følte lige stemningen.

Vi spillede fodbold med U17-drengene, og der er 10 sekunder tilbage, så jeg går i duel med boldbesidderen, som drejer rundt om mig og introducerer mig for Trælår. Det var stort! Jeg falder pladask for Trælår, og han ligeså for mig. Det var ægte kærlighed. Jeg finder tilbage til virkeligheden igen og træner videre, men hele tiden med Trælår i baghovedet. Ingen problemer. Eller det troede jeg…

Ingen problemer. Eller det troede jeg…

Som det første fortæller jeg mine kære fys om mit nye møde med Trælår. Nogle ville mene, at jeg bruger for lang tid hos fyssen, men det er bare rart at få lidt opmærksomhed jo. Især fordi jeg aldrig har haft det sådan før. Han griner lidt af mig, og det samme gør jeg, mens jeg mærker på Trælår, om han er okay.

Nogle ville mene, at jeg bruger for lang tid hos fyssen, men det er bare rart at få lidt opmærksomhed jo

Trælår og jeg er uadskillelige de første par uger. Der går ikke et sekund, før jeg tænker på ham, mærker på ham og nuser ham lidt. Nogle dage får jeg hjælp af fyssen, som altid står til rådighed for lidt omsorg. Fyssen er dog ikke så glad for Trælår, fordi han påvirker min præstation, men jeg kan bare ikke få ham ud af hovedet. Jeg er helt opslugt af ham. Efter halvanden uger bliver jeg dog lidt træt af Trælår, fordi han ikke giver mig noget frihed eller pusterum. Han begynder faktisk at være rigtigt irriterende…

Dage bliver til uger, og Trælår går ikke væk. Jeg har sindssygt svært ved at blive varm til træning, og jeg sidder midlertidigt træninger over, fordi han ikke kan slippe mig. Mit ben er som spaghetti med hans tag om mig. Det påvirker selvfølgelig min præstation, men fyssen siger, at det ikke bliver værre med den slags fyre. Jeg tager en dosis smertestillende lidt afstand til ham og væbner mig med tålmodighed.

[…] jeg tager en dosis smertestillende og væbner mig med tålmodighed.

Da der er gået præcis 2 uger af vores forhold, bliver jeg ultralydscannet og den viser, at Trælår har sat sig dybt i mig. Nedenfor kan I se vores billeder. Læg mærke til forskellen på det gode og det dårlige før og efter.

Bum. Hvis det ikke kan kaldes et seriøst forhold, så ved jeg ikke. Mor og far, se!

Ugerne går, og Trælår bliver kun lidt bedre. Jeg slipper af med de daglige irritationer. Jeg kan ligge normalt og sove uden for meget kontakt. De første par uger, af vores forhold kunne jeg ikke flytte mig, fordi Trælår omfavnede mig så hårdt. Selv når vi sov sammen. Jeg vågnede om natten, når jeg skulle vende mig, og jeg fik ikke lov til at ligge på maven. Det gav mig kun få muligheder for uafbrudt søvn uden Trælårs vedvarende omfavnelse. Enten sov jeg som søstjerne, for så kunne han ikke holde om mig, eller så sov jeg på venstre side væk fra ham. Juhuuu…

Jeg vågnede om natten, når jeg skulle vende mig, og jeg kunne slet ikke ligge på maven

Efter 4-ugersdagen scanningen af vores forhold, begynder Trælår at danne arvæv give mig sugemærker og hans kærlighed bliver indkapslet i mig. Han gør alt for, at forholdet ikke må slutte, og jeg bliver desperat. Fyssen vejleder mig til at træne langsomt excentrisk i squat, benpres og leg extension, så jeg ikke bliver lukket inde i hans kærlighed.

Efter 4-ugers scanningen, så begynder mit lår at danne arvæv

Efter en 4-5 uger begynder jeg at lave langsomt excentrisk styrke på hans kærlighed. Det rykker lidt i udviklingen væk fra Trælår, og jeg begynder at kunne sove en lille smule bedre. I 5+3 (uger+dage) af mit forhold til Trælår går jeg på ferie med strenge ordrer på at holde fri fra ham og give mig selv ro, og det bliver en gennembrydende faktor for mig og ham. Ja, det lyder meget dramatisk, men så skulle I prøve at have en kæreste, der giver dig så vedvarende irritation og ubehag i sit nærvær. Det var ikke særligt sjovt at gå rundt med en tæge siddende på dig.

Nå men tiden kommer til, at vi skal på Porto Santo. Jeg er i 8+3 med Trælår, da vi tager afsted. Jeg er rimelig presset, for jeg ved ikke, om han vil lade mig tage afsted alene. Men fyssen er ved min side heldigvis, og han har givet mig trykbølgebehandlinger omsorg inden turen. Trælår kommer kun lige på besøg, når vi har mange håndboldtræninger. I guess han vil vise sin støtte, men jeg gider ham ikke. Jeg bruger masser af tid på crossfit sammen med pigerne på Porto Santo, og det er mit frirum fra ham. Der melder han ikke sin ankomst. Jeg kommer igennem turen kun med få besøg fra Trælår!

Så da vi når Final4 (FANTASTISK OPLEVELSE!!!), er jeg nogenlunde smertefri fri fra Trælår. I dag 12++ uger efter, kan jeg være med til fodbold (selvom det nok er til irritation for mange, da jeg stinker til fodbold) og træning uden smerter Trælår. YAAAAAY!

Nu sover jeg, som jeg vil (gerne på maven), går lange ture uden ham og springer som en flodhest uden Trælår. Dog kan jeg ikke ligge på maven på gulvet, da der stadigvæk er arvæv minder fra ham, og det gør stadig ondt. Men det gør jeg jo trods alt ikke så ofte.

Mit forhold til Trælår blev 84 dage, før det døde og forsvandt fra mit liv. Fri mig fra den oplevelse igen!

Jeg kan ikke anbefale Trælår til andre. Han er en tæge og en idiot, men mon ikke, han møder en anden en dag. Det er svært at undgå ham i håndbold.

The end

En kommentar til “Trælåret, der ikke ville gå væk”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.