Dating & Tinder, Hverdag

Jeg er blevet kontaktet af TO castere til tv

Paradise Hotel er begyndt igen, og det er vi mange, som er glade for – jeg selv inkluderet. Der er mange, som mener, at reality og fx Paradise Hotel er dårlig og uintelligent tv, men for fanden, hvor er det altså sjovt. Jeg elsker at se drama, skænderier, spirende kærlighed og store scener. Jeg synes ikke, man kan dømme folk, der kan lide det. Det siger jeg kun, fordi jeg selv ser det… I må ikke dømme mig. Jeg elsker det. Godt nok har de seneste to sæsoner været lidt for kedelige (måske er det bare mig?). Det er der kun én grund til for mit vedkommende. Der var ikke nok drama eller store personligheder. For mig at se, gik der et eller andet galt i castingen. VI VIL SE STORE PERSONLIGHEDER (OG SEX HÆHÆ). Am I right?

Det bringer mig frem til kernen af det her indlæg, for jeg ville kalde mig selv en “stor personlighed”. Kunne jeg blive reality-deltager i et program? Ville jeg være god på tv?

Jeg spørger min træner om han kunne spare mig i to måneder + det løse, for jeg vil gerne deltage i Paradise Hotel

Tjaaa, det kunne da være hammer sjovt (undskyld mor og far). Se det for jer: jeg spørger min træner om han kunne spare mig i to måneder + det løse, for jeg vil gerne deltage i Paradise Hotel. Det går vist ikke. Derudover er det mændene og kvinderne bag kameraet, som styrer perceptionen af deltagerne. Jeg ville ikke selv kunne styre, hvordan andre mennesker så mig. Det ville være ude af mine hænder. Det går heller ikke. Men ville jeg få en fest? Ja, bestemt. Jeg er da også blevet spurgt engang, om jeg ikke skulle deltage i det, men nej, ikke lige Paradise Hotel.

Hele håndbolddanmark skal satme ikke se mig nøgen!

Til gengæld findes der andre programmer, som måske ville gå bedre med håndbolden fx Date mig nøgen, Dagens kvinde (RIP), Middag med min ex og Mit hemmelige crush. Jeg kunne vel bare “fake” en sygedag (og jo, det sker også i håndbold). Kunne det være noget for mig? Hele håndbolddanmark skal satme ikke se mig nøgen! Men Dagens mand kunne være sjovt og det samme med de to sidste. SIGN ME UP!

Nå, men jeg blev så kontaktet af to castere sidste år på Instagram, som gerne ville have mig med i Middag med min ex og Mit hemmelige crush… WHAT THE ACTUAL F***! Ditte f****** Vind, opkaldt efter Ditte Menneskebarn (husk det nu), er blevet castet til hele to tv-programmer. Det havde I nok aldrig troet! Det havde mine forældre i hvert fald ikke…

Hvornår er jeg blevet målgruppen for det? Og hvem har meldt mit navn? Jeg skal gerne være den første til at sige, at jeg har knust nogle hjerter, så der er måske et par stykker, jeg har efterladt med et stort spørgsmåltegn i panden. Jeg vil dog sige, at jeg har det fint med mine ex-flirts, og jeg hilser gerne på dem, hvis de ikke går med deres kærester (er ikke nogen home wrecker). Derfor må det være en besked, som mange har fået, men Mit hemmelige crush?!?!?!! ER DER EN DERUDE, SOM HAR ET HEMMELIGT CRUSH PÅ MIG? Eller handler det her virkeligheden om min forelskelse i Rasmus Lauge? ILU ❤ Jeg skal nok trøste dig efter EM.

I kan skrive jeres tips på bloggen eller Facebook.

Så hvorfor svarede jeg dem aldrig? Fordi det aldrig har været en god idé. Men måske en dag i fremtiden. Hvem ved? Nu er det i hvert fald for sent at svare, da begge programmer er rullet over skærmen.

Måske har I en anden idé til, hvilket program jeg kunne være sjov i?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.