
I går, onsdag, var vi nogle spillere, som blev udvalgt til at tage til Hummels hovedsæde i Århus for at vælge tøj til den kommende sæson. Nogle ville mene, jeg ikke passer ind der, og til jer kan jeg sige: det har i fuldstændig ret i. Hvordan, jeg endte med at skulle tage beslutninger om tøj, er mig en gåde.

Når jeg shopper, så går jeg hurtigt ind i butikken og endnu hurtigere ud af den. Min forståelse af shopping er præget af, at jeg aldrig kan passe det. Jeg går ind, finder 4-5 stykker tøj hurtigt (jeg scanner hele rummet, til det gør ondt i hovedet), overvejer at prøve det og køber ikke noget af det. Jeg tror i virkeligheden, jeg shopper som en mand, for jeg gider det virkelig ikke 😀 Når jeg shopper tøj eller mad med veninder, lyder samtalen:
- Veninde: Skal vi måske bruge hytteost til salaten? Det kunne også være lækkert med mozzarella? Eller hvad med appelsiner?
- Mig: Vi køber bare det, du synes. Det hele lyder lækkert.
- Veninde: Hvis vi nu bager rodfrugter i ovn, så kunne vi undgå salaten?
- Mig: Så gør vi det….
- Veninde: Hvad synes du?
- Mig: JEG ER LIGEGLAD.
Så I kan foretille jer, hvordan det er med mig hos Hummel sammen med 4 andre mennesker, når vi skal beslutte alt fra træningsdele, tasker og fritidstøj. Let var det ikke.
I TTH Holstebro går man ikke med hoodie. Det er bandlyst!

Problemerne opstår, når herrerne beslutter sig for en SANDFARVET(!) HOODIE(!) med deltaljer ned ad ærmet. Så skal Andrea og jeg nemlig finde noget, der minder om det, så vi ligner hinanden. I år er tøjet som til AT-eksamen i gymnasiet. Temaet er 80’erne, og damerne valgte Cyndi Lauper, mens herrerne valgte MC Hammer. Flotte er vi ikke med matchende bukser og trøje. Men farverigt er det da. Derfor fik piben en anden lyd hos Hummel i år. Vi har valgt temaet: død og ødelæggelse med farven sort. Ingen pandekager og ingen sure miner. Det bliver sjovt at se, når pigerne finder ud af, vi har valgt alt i unisex uden tight fit og for korte t-shirts. Sådan er det, når de sender en som mig til Hummel. Sorry not sorry.
Så tager vi hætten over hovedet, binder den ind, sænker holdningen og trasker ned ad gaden som omvandrende kamikazepiloter klar til at ødelægge al glæde på vores vej.
Næste problem opstår med hoodien, for i TTH går man ikke med den slags. Det er bandlyst! Det lyder måske mærkeligt, men nogle mener, at hvis vi får en hoodie, så tager vi hætten over hovedet, binder den ind, sænker holdningen og trasker ned ad gaden som omvandrende kamikazepiloter klar til at ødelægge al glæde på vores vej. Derfor synes jeg kun, det var passende at vælge hoodien i sort, så det passer bedre ind. Død og ødelæggelse, I ved 😉 just kidding, men vi valgte en sort hoodie, så nu må vi se, om vi får den godkendt af den lovgivende magt i TTH. Tak for besøget, Hummel. Herrerne kan ikke finde ud af at vaske sandfarver, så vi går med sort.
Find os i næste sæson! Vi er dem i sort – med eller uden hoodie.
[…] de bor i en – hvad jeg ville kalde – håndboldby. Come on. Vi er overalt. Enten som kamikazepiloter, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Ellers er vi til diverse arrangementer i byen. Vi er ikke […]
LikeLike