Håndbold

Sådan går det, når jeg vælter kegler i TTH Holstebro

Som håndboldspiller skal du deltage i rigtig mange arrangementer i løbet af et år. Det kan være alt lige fra at dele flyers ud, servere til arrangementer, til mere hyggelige stunder og aktiviteter med sponsorerne. Nogle er vilde med det – og især mig. I TTH Holstebro siger du ikke kun ja til at spille håndbold med dragen på brystet, du siger også ja til denne slags arrangementer, men det går ikke altid lige efter planen.

I TTH Holstebro har vi en del arrangementer i løbet af sæsonen, herunder bowling med din personlige sponsor, og torsdag aften gik det ned i Holstebro. Jeg dræbte buffeten, spiste alt for meget softice og bestod i bowling. Hvis man kunne få 12 i buffet, så fik jeg det. Det blev nok til et 7-tal i bowling, men kan aldrig finde en kugle, der passer til min skæve fingre…

Min personlige sponsor er Sortberg+Hansen, og sammen med dem og 110 andre sponsorere indtog vi Bowl’N’Fun. Jeg har faktisk set min sponsor en del gange. Flere gange end i mange andre klubber, men i TTH Holstebro dyrker de relationerne mere. Det er fantastisk for en person som mig, der elsker at komme ud og fyre dårlige jokes af med middelaldrende mænd, der elsker øl lige så meget som mig. Det er måske i virkeligheden mit naturlige habitat.

For at motivationen var i top konkurrerede vi om gavekort, og ikke bare den slags til et halbal i Søndersø. Nej, her i Bronx dyster vi om billetter til Vi elsker 90’erne, gavekort til restauranter og brunch på Nørre Vosborg. Fint skal det være!

Først skulle vi spise, og allerede efter to gange, får jeg spørgsmålet: er du bare virkelig sulten? Nej, jeg dræber bare buffeten naturligt. Derfor går jeg aldrig ud og spiser med en date før 10. date, som vi alligvel aldrig når til. Jeg har en Berlingo motor, og der skal brændstof til.

Bowlingen var middelmådig, og her snakker jeg om mit eget niveau. Jeg har hverken teknik eller elegance i sporten. Det er lidt ligesom at se Landmand søger kærlighed, hvor de er på speeddate i første afsnit. Sindssygt akavet og fuldstændig unaturligt. Ikke desto mindre tog jeg slutspurten og vandt i vores gruppe.

Jeg prøvede også at få en herrespiller til at give min blog et shoutout, og inden jeg nåede at snakke færdig, var han forsvundet som støv i vinden. Jeg tager bare en runde softice mere så…

Dernæst var der auktioner, håndboldsnak og endnu mere håndboldsnak. En hyggelig aften for Ditte Vind 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.