Håndbold, Mentalt

Det her spiste jeg før kamp i en måned

OCD, overtro, rutiner og vaner. Vi har dem nok allesammen i sport. Det kan være, vi tager højre sko på før venstre, eller banker dørkarmen ind til omklædningen, skyder X antal gange inden kamp, laver nøjagtigt det samme til opvarmning (mener, Kasper Hvidt gjorde det?) eller spiser noget specifikt. Jeg prøvede at gøre det samme med en lykke-sportsbh, men det virkede bare ikke. Ellers glemte jeg, hvilken bh det var.

Det har aldrig rigtigt været noget for mig at have faste rutiner op til kamp udover det nødvendige. Jeg går tur, ser video, tager en lur efter video, spiser tre timer før kampstart, laver fletninger i håret, løber det samme sted på banen, strækker ud og spiser snacks. Det er egentlig meget normalt for de fleste. Kortvarigt var jeg med på bølgen i Århus, da jeg spiste det samme til aftensmad dagen før kamp, men jeg har en tendens til at glemme, hvad jeg gjorde sidste gang. Da vi i TTH spillede mod Esbjerg ude, glemte jeg fx at tage min spillertrøje på inden kamp. Jeg har også engang glemt et par sko, da jeg spillede kamp for Odense i København. Det samme gjorde jeg til Final4 for Århus, hvor jeg også flere gange glemte at tage min spillertrøje på inden kamp. Jeg har i det hele taget ikke særligt ofte styr på min ting, selvom Heine Eriksen under Final4 sagde til tv, at jeg var meget struktureret og altid havde styr på mine ting. Det er løgn. Det kan godt være, jeg er struktureret, men jeg har ikke styr på noget 😀

Kortvarigt var jeg med på bølgen i Århus, da jeg spiste det samme til aftensmad dagen før kamp, men jeg har en tendens til at glemme, hvad jeg gjorde sidste gang…

Dog har jeg én ting i pausen, som jeg altid gør. Jeg går aldrig med ud i halvlegen. Jeg har nemlig brug for at holde mit hoved koldt og ikke tænke for meget over tingene (ja, det lyder mærkeligt, men der er meget mentalt arbejde i det for mig). Derfor holder jeg mig inde i hallen, hvor jeg kan gå i min egen boble og snakke med nogle få mennesker. Det fandt jeg frem til sammen med min tidligere assistent i Århus, Rasmus “Happy”, som nu er i SønderjyskE. Skide god fyr for øvrigt.

I Århus spiste jeg i en periode altid pizza dagen før kamp. Jeg kunne selvfølgelig ikke huske, hvilken pizza jeg spiste fra gang til gang (lol), så jeg fik prøvet lidt af hvert på menuen. Det var en kortvarig periode med OCD, som startede med en enkelt sejr, hvor jeg fik pizza dagen før, og det sluttede, da jeg glemte det (sjovt nok). Egentlig manglede jeg bare en grund til at spise mere pizza, og det gjorde jeg med sejren, så i dag har jeg gjort det samme. Jeg har spist pizza. Hvis vi vinder over Viborg i morgen i Struer, så skal jeg have pizza igen. Det er helt sikkert!

Jeg tror ikke, det bliver sidste indlæg om det her emne, for jeg kender mange andre sjove rutiner fra mine tidligere og nuværende holdkammerater 😉

Har I selv nogle rutiner op til kamp? Skriv til mig på Instagram, så samler jeg det i et andet indlæg.

En kommentar til “Det her spiste jeg før kamp i en måned”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.