Dating & Tinder

Efter 6 måneder på Tinder i Holstebro har jeg lært følgende – del 1

Det startede med en besked på Instagram d. 28. juli 2019 fra et tidligere tindermatch. Han skrev: “Modent at slette et match fra Tinder. Du har altid været håbløs i målet. So.” Som den (alt for) tolerante person jeg er, tog jeg det med et smil. Siden da er der løbet meget vand under broen, og jeg har lært en masse. Nu skal I høre, hvad jeg har fundet ud af efter 6 måneder på Tinder i Holstebro. Sarkasme kan forekomme.

Man kan sige meget om de vestjyske mænd. De har humor, og de har benene solidt plantet i jorden. Bogstaveligt talt. Her er nemlig rigtig mange landmænd. Sågar et par stykker fra Landmand søger kærlighed. Jeg har datet én af dem. Han var sød og havde en rigtig fed indstilling. Men det blev ikke til mere end et par uger sammen med mig. Som det for det meste ender. Jeg er kræsen – jeg ved det godt. Men det skal ikke handle om mig. Det skal handle om de søde mænd, jeg har mødt eller stødt på her i Holstebro og omegn. Her er mine erfaringer:

  • De er ofte meget beskedne. Min landmand var i hvert fald ikke særligt imponeret over livet som kendis. Det er “meget fint” eller “det er okay” var ofte reaktionerne, når jeg spurgte om diverse ting.
  • Der findes også idioter imellem på Tinder. Fx ham, som fandt mig på Instagram. Ham var jeg ikke synderligt begejstret for. Men de findes jo alle steder. Tak for den fine velkomst til Holstebro…
  • Ikke alle kender til TTH Holstebro, selvom de bor i en – hvad jeg ville kalde – håndboldby. Come on. Vi er overalt. Enten som kamikazepiloter, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Ellers er vi til diverse arrangementer i byen. Vi er ikke til at undgå, vil jeg mene.
  • De har ikke alle en bil?! Whaaaaat? Hvorfor så bo herude, når I sparer så mange penge på husleje. Jeg cykler satme ikke til Skave eller Tvis.
  • Det er svært at se hinanden, når ingen af os har bil. Seriøst. Hvad bruger I jeres penge til ellers?
  • De ghoster også, ligesom alle andre steder. Jeg havde en halv aftale med en, som jeg aldrig hørte fra igen. Det samme gjaldt ham, jeg rent faktisk var på en date med. I ser mig aldrig skrive til jer og spørge hvorfor, selvom jeg gerne ville vide det. Bare skriv til mig, at I ikke vil ses. Jeg er ikke lavet af porcelæn. Jeg tror lige, jeg overlever.
  • Der er mange soldater herude. De hører til det Jydske Dragonregiment. Jeg har kun været på date med én, som ghostede mig (se ovenfor), så han ødelagde det ligesom for resten.
  • Udvalget er ikke helt det samme. Sorry, jeg sagde det. Men det er svært at hamle op med Århus og Odense på den front.
  • De har selvironi, og så er man godt klædt på til en date med mig.

En kommentar til “Efter 6 måneder på Tinder i Holstebro har jeg lært følgende – del 1”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.