Håndbold

Et godt skudansigt distraherer mig

Har I nogensinde overvejet, hvordan markspillere ser ud, når de skyder? Sådan helt tæt på. Med to hænder i brystet og ind over stregen. Det er ikke kønt. Faktisk kan det være helt distraherende at se på inde i målet. Der er spillere, jeg undgår at kigge i ansigtet, fordi jeg er bange for at flække af grin og miste besindelsen.

Hvis jeg skal sammenligne de ansigter, jeg ser, med en anden sportsgren, må det være udspring i svømning. Tyngdekraften arbejder bare ikke for os.

Jeg vil ikke udstille nogen, men hvis I søger på “håndbold” på google, så kan I se, hvad jeg skal arbejde med hver dag. Det minder i virkeligheden nok om et ansigt, der kommer under lidt mere intime omstændigheder (hvis I forstår, hvad jeg mener…). Bare jeg ikke skal ligge og kigge på det, så er det fint med mig. Men det kan altså i den grad distrahere, når en fløj hopper ind i feltet med den sjoveste grimasse i ansigtet. Jeg skal gerne være den første til at indrømme det. Især hvis spillere stirrer mig ind i øjnene. Forestil jer det lige! Det er jo umuligt ikke at blive en lille smule bange.

Det er til gengæld ikke alle, som kigger på mål, når de skyder. Der er mange damespillere, som sender missilet afsted uden nogen form for sigte mod mål. Der er også nogle, som lukker øjnene. Hvad de får ud af det, ved jeg ikke, men jeg skal satme ikke stå på mål, når de træner underhånd. Det er helt sikkert. Den ender lige knolden så.

Vi, målmænd, er selvfølgelig ikke udelukket fra den ligning, og jeg skal gerne vise et par uheldige billeder af mig selv, så I kan se, hvad mine medspillere skal glo på hver dag. Undskyld damer. Jeg er ikke pæn #gameface

Gik vist lidt for sent igang med at træne bikinikroppen sidste år…
Åha… Dagen, hvor jeg smadrede et spejl og havde taget to venstresko med til kamp

Så en anden gang I sidder og ser en håndboldkamp, og bolden går i mål, så overvej lige, om målmanden blev distraheret af skyttens ansigt 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.