Håndbold

Hvis du er over 185, hader du helt sikkert denne øvelse til opvarmning

Jeg elsker at spille fodbold til opvarmning. Det er sjovt, jeg bliver varm og jeg er pisse dårlig. Jeg er en “indersidepige”, så jeg prøver så vidt muligt at skyde på mål med min inderside. Det er den eneste flade på min fod, jeg nogenlunde kan styre. Alle andre steder på foden er en lottokupon. Måske rammer jeg målet, men for det meste rammer jeg ikke en rygende fis. Men det er sjovt, og det er vel det vigtigste. Desværre får vi ikke altid lov til det. Det hedder, at vi spiller fodbold, når vi vinder kampe…

Hvorfor dækker I mig aldrig op i fodbold?

Når vi ikke må spille fodbold, så laver vi partibold som regel, men nogle gange får PK den fede idé at lave fysiske øvelser til opvarmning. Lort med lort på.

Da han kom hjem fra en tur til Japan med nogle af pigerne, havde han fået en åbenbaring. Intet mindre. Nu skulle vi til at lave sideløb, sidespring og zigzag-bevægelser mellem kegler, for det gjorde de i Japan. Amen altså. Jeg smed målmandskortet og satte mig ud for at “lave øvelser”, men alle ved, jeg bare ikke gav en fuck for det der 😀 Det holdt i to uger, og vi har ikke lavet det siden. Gudskelov.

I stedet laver vi de der øvelser, hvor man skal kravle rundt om hinanden. Hvis I har været igennem DHF, så ved I, hvad jeg snakker om. Heine Eriksen var rigtig glad for dem. Me? Not so much.

Det er altid pisse akavet. Jeg har det super med at stå i squat og holde de andre, mens de klatrer 360 grader rundt om mig, men jeg kan satme ikke byde et andet menneske at skulle holde en flodhest på 187 cm. Vi lavede øvelsen i sidste uge, og jeg prøvede elegant at snige mig udenom øvelsen ved at sige: “JEG ER 187 CENTIMETER HØJ, JEG NÆGTER AT GIVE MIN MAKKER RYGPROBLEMER FOR LIVET VED AT KRAVLE RUNDT OM HENDE SOM DEN FLODHEST, JEG ER…” Den gik ikke, så Ilda Kepic flækkede noget af sin tand af, da jeg prøvede at klatre rundt om livet på hende i et halsgreb. Jeg nåede 1/4 rundt om hende, indtil jeg gled ned ad benet og lagde mig fladt ned på gulvet og spillede død. 100% succes!

Det har alle dage været den værste øvelse for folk over 185. Det fungerer bare ikke, og jeg bliver kun varm alene af den grund, at jeg er bange for at ødelægge ryg og tænder på den person, der skal have mig hængende rundt om livet. Lad os bare stoppe det her!

2 kommentarer til “Hvis du er over 185, hader du helt sikkert denne øvelse til opvarmning”

  1. Enig!!! Den er kun overgået af øvelsen hvor man skal stå i planken og kravle hele vejen rundt om livet på medspilleren. #FML #192cm

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.