Oplevelser

Det her savner jeg allermest fra tiden før håndbold

Vinterferien er over os. Uge 7. Ferien, som jeg glædede mig allermest til, før jeg startede at spille professionel håndbold i 2013. Siden da, har jeg ikke haft vinterferie. Jeg glemmer nærmest, at det eksisterer, fordi ligaen fortsætter som sædvanligt. Jeg plejede at stå på ski i vinterferien sammen med mine forældre. Lige nu er mine forældre ved at vende hjem fra skiferie i Østrig, og jeg er mega misundelig, for jeg savner det. Som håndboldspiller i den danske liga er det en standard del af kontrakten, at vi ikke må stå på ski, men i andre klubber i Europa bliver det efter sigende brugt til at tiltrække håndboldspillere. Tiløk med det.

Steinach 2009. Ditte Vind på Hansi’s snowboardskole…

Når vi tog på ski var det enten alene som familie eller med Tirstrup Idrætsefterskole, som mine forældre var forstanderpar på. Den tid skal jeg nok fortælle mere om en dag. Fælles for turene var for det første, at det altid var i Østrig. Aldrig i Norge, da mine forældre syntes, det var koldt. Jeg var der med min efterskole (Haarby Efterskole), og det er sandt. Det er pisse hamrende koldt 😀 For det andet var jeg altid på ski- eller snowboardskole. Da jeg var mindre, plejede jeg at tude (surprise), fordi det var lidt angstprovokerende at skulle tilbringe 4 timer hver dag sammen med børn fra Østrig, Holland og Tyskland. Min far fortalte, at han plejede at følge med efter skiskolen, fordi jeg var bange. Kan vi lige give min far en præmie for det?! Han er verdens bedste. Men jeg voksede med opgaven, og snart blev det en standard del af min skiferie. Jeg voksede bogstaveligt talt, så mine forældre var nødt til at bruge penge på nyt skitøj hvert år, fordi jeg blev højere og højere hvert år. Jeg tror stadig, vi har et hav at skijakker og -bukser liggende derhjemme. I siger bare til. Jeg har alt i sort og rød. Man kunne ikke få mine størrelser i pink 😦

Jeg startede på ski, og det lærte jeg helt sikkert hurtigt. Jeg startede mellem mine forældres ski, derefter på skiskole, og så snart jeg blev teenager, var jeg hurtigere end dem. Så gad jeg ikke ski længere. Jeg ville prøve noget nyt, så jeg gik over til snowboard, og det fortsatte jeg med. Min bror stod også på snowboard, så det var vores ting sammen. Jeg savner at stå på snowboard og ski, så den dag jeg stopper til håndbold om 20 år, SÅ SKAL JEG SATME UD OG GØRE PISTERNE USIKRE. Jeg skal selvfølgelig også lære min børn det, og de bliver tvunget på skiskole, mens muddie hun drikker øl og sejler ned ad løjperne. Så må deres far følge efter dem. Jeg skal i hvert fald nyde min skiferie til fulde. I dag er jeg glad for, at mine forældre gav mig de oplevelser. Tak mor og far. I får 12 i at give jeres børn oplevelser for livet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.