Hverdag

“Hende med madpakken” – Historien om madpakken og min første diætist

Åh alle de navne, jeg er blevet kaldt. Det er en uendelig liste af sjove, mærkelige og til tider sande kælenavne. Jeg kan tage det meste – bare ikke Basse, Musse, Prinsesse m.fl. Det er bare et no-go. Når folk kalder mig fx “hende den høje” eller “hende med madpakken”, ligger der en historie bag, og dét er sjovt. I dette indlæg skal I høre historien bag mit kælenavn fra gymnasietiden. Jeg blev kaldt “hende med madpakken”. Vi skal helt tilbage til 3.g på Tornbjerg Gymnasium og mit første år som seniorspiller.

Da jeg gik i 3.g på Tornbjerg Gymnasium, spillede jeg samtidig min første sæson som seniorspiller for HC Odense, som det hed dengang. Jeg kom fra 2.g på Ikast-Brande Gymnasium og 1.g på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Ja, jeg gik på tre forskellige gymnasier, men den historie får I en anden dag. Denne historie starter med mit første år som senior i den bedste liga.

Det var en stor omvæltning at gå fra bærende spiller på U18 til den yngste og mest uerfarne på et ligahold. Der er stor forskel, som der jo skal være. Jeg skulle vænne mig til min nye rolle og samtidig leve op til forventninger fra mig selv og mit hold. Det betød, at jeg skulle træne hårdere, mere og bedre. Det betød også, at jeg skulle optimere på nogle andre parametre, og jeg ikke længere kunne spise mine 4 leverdrengsmadder inden træning. På det tidspunkt vidste jeg ikke så meget om mad og næringsindhold, så jeg tog på i løbet af mine første seks måneder i ligaen. Mit forhold til min vægt, skal jeg nok komme nærmere ind på en anden gang. Dengang syntes jeg egentligt, jeg stod meget skarpt (lol), men jeg måtte sande, at jeg alligevel skulle optimere på nogle ting, så jeg startede på mit første forløb med en diætist. Den første ud af fire (!!!) :O Ja, det er sandt.

Jeg kan faktisk ikke huske hans navn, men jeg kan huske, at han gav mig en stor mappe med beregninger, opskrifter og mål. Jeg gav også omkring 2-3000 kr for det, så det var da det mindste. I dag har jeg smidt mappen ud… Så kan I selv fortolke på det 😀

Han forstod vist ikke helt, at jeg spillede professionel håndbold, så han gav mig et program med måltider svarende til omkring 1500 kalorier. Derudover havde jeg én “cheat day” om ugen, hvor jeg måtte spise mere end det tilladte. Det tog jeg naturligvis helt til grænsen, så jeg spiste slik, chips og drak sodavand, som om jeg ikke havde set det før. De første 2 uger tabte jeg mig omkring 3 kilo, men jeg var i konstant energiunderskud, så jeg fik tilføjet et måltid mere. Jamen mange tak.

Mine måltider var delt op i gram, så jeg vidste præcist, hvor meget protein, kulhydrat og fedt jeg skulle spise. Hvis jeg ikke boede hjemme og havde en mor, som tilrettelagde det hele, så var det aldrig gået 😀 Jeg skulle spise omkring 4-5 måltider inden træning, så derfor fandt min mor på at give mig en termotaske med på gym. Så kunne jeg have alle mine måltider med, samtidig med at det blev holdt køligt. Derefter blev jeg kaldt “hende med madpakken”, for det rygtedes hurtigt, at jeg gik rundt med en termotaske alle steder. Den var for stor til at have i tasken, så jeg gik med den i hånden. Det var til stor fornøjelse for alle – mig selv inkluderet. Jeg fik jo min mad. Og så er jeg gladest.

I dag har jeg ikke nogen mor til at lave min madpakke, men jeg er 4 diætister klogere, så jeg har min egen termotaske med flamingoer på. I vil måske se den til sommerens beach-stævner.

En kommentar til ““Hende med madpakken” – Historien om madpakken og min første diætist”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.