Hverdag, Oplevelser

Sådan er min hverdag under Coronakrisen

Jeg har det godt. Så godt som man kan have det under en pandemi og økonomisk krise. Min største bekymring lige nu er, hvornår jeg får min hverdag tilbage. Men faktisk har jeg allerede forberedt mig på, at der ikke bliver mere håndbold i denne sæson. Det gjorde jeg allerede, da vi havde været hjemme i to uger. Jeg tænkte, at der ikke var nogen mening i at forvente, at komme til at spille håndbold mere i denne sæson, fordi det er et mål, der er ligegyldigt sammenlignet med alt, hvad der sker i verden lige nu. Det her er større end mig, jer og hvem der vinder ligaen 19/20 (OPDATERING: tillykke til Esbjerg!) . Nu er det heller ikke, fordi vi var særligt tæt på 1. pladsen, men alligevel 😀 Derudover har jeg – modsat mange andre – heller ikke savnet håndbolden, fordi tingene ændrer sig ikke pga mine følelser. Hvis jeg går og forventer, at jeg kommer til at spille håndbold igen, så bliver jeg nok meget skuffet. Det er ikke i mine hænder, så hvorfor skal jeg bruge energi på at savne det? Hvis det sker, så er det skønt, men jeg holder ikke vejret.

Faktisk har jeg skabt en ny hverdag. Jeg går stadigvæk på arbejde, men kun hver anden dag, fordi vi er delt på to hold. Det er faktisk virkelig rart. Det giver noget normalitet og et formål i hverdagen, når jeg har noget at stå op til. Også selvom det ikke er hver dag. Normalt skulle jeg gøre status i Specialbutikken, men i denne tid er der så meget trafik på webshoppen, så jeg hjælper med at sende pakker, og jeg skal lige love jer for, at der bliver sendt pakker. FOLK KØBER SOM SINDSSYGE! Forestil jer lige, hvordan det er at pakke en slags høtyv med 5 tænder ind i bobleplast og pap. Det er ikke let, men jeg gør det med glæde 😉

Derudover går jeg rigtig mange ture med musik i ørerne. Jeg har ikke nogen altan, så jeg må ud og gå, hvis jeg skal have sol på kinderne. Den anden dag googlede jeg faktisk, om man kunne få sol gennem ruden, fordi jeg har karnap i lejligheden. Åbenbart kan UVA-stråler stadig gå gennem glas, så der er håb for en tan for enden af det her.

Jeg får også løbet lidt på egen opfordring, og jeg er allerede i bedre form end f.Corona. WIN! Jeg vidste fra starten, at jeg ville arbejde på mit udendørsløb og løb på asfalt under Corona, og det har jeg gjort. Jeg træner hver anden dag ca, hvis I vil vide det. Jeg har set håndboldspillere, der lægger træningsprogrammer ud, og jeg kan kun anbefale det til jer andre – bare ikke mig. Jeg gider ikke det der op og ned, frem og tilbage. Jeg vil ud og løbe i skoven i stedet. Det er sandheden. Jeg stoler nok på mig selv til at vide, at jeg vender tilbage med fuld kraft alligevel – måske bare et par kilo muskelmasse mindre.

Jeg bruger også tiden på serier, og jeg har faktisk lige færdiggjort The Vampire Diaries for 3. gang. Jeg startede med at se den serie, da jeg var teenager, og den bliver aldrig gammel, selvom jeg gør. Jeg er lige ked af det hver gang, den stopper. Det føles lidt, som at miste en ven eller noget man elsker.. tror jeg. Det gør i hvert fald ondt. Så nu er jeg klar til en ny serie, udover de andre serier, som jeg skal have fulgt op på. Jeg er igang med Enten/Eller på yousee, All American på HBO, Outlander på Viaplay, Toy Boy på Netflix og Elité på Netflix. De to sidste er spanske serier og ret gode inden for drama og mordmysterier. Elité så jeg faktisk to sæsoner af, før det gik op for mig, at det var synkroniserede stemmer. Havde tænkt, at de lød som en tele novella, men først efter to sæsoner af dårlig synkronisering fik jeg skiftet over til deres rigtige, spanske stemmer. Nu lyder det bare helt forkert…. 😀

Til sidst bruger jeg tid på diverse sociale medier. Som mange nok har opdaget, så har jeg downloadet TikTok, og det er fantastisk 😀 Jeg kunne sidde og scrolle dagen lang. Der er virkelig nogle talenter inden for storytelling, markedsføring og kreativitet på den platform.

Vigtigst af alt, så keder jeg mig ikke. Mine forældre siger, at kun uintelligente mennesker keder sig 😉 Så kan I tænke lidt over den for nu. Jeg samler alle mine tips til at holde sig selv kørende i det næste indlæg.

Pas på jer selv og hold jer raske ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.