Håndbold, Oplevelser

Til en bødekassefest skal der altid være en stripper

Hej venner!

Jeg har haft en fantastisk weekend, og jeg har så meget gossip til jer om alle mine holdkammerater, trænere og fysser. Hold kæft, hvor vi havde en fest i fredags. Nogle blev selvfølgelig mere fulde end andre (læs: alle lederne), og det hjalp vi selvfølgelig med som gode holdkammerater. Vi havde en masse forskellige aktiviteter i løbet af dagen, og vigtigst af alt fik jeg lov til at tage min sædvanlige lur. Det hele var SÅ godt planlagt – især i denne tid, hvor der er begrænset underholdning. Normalt plejer TTH at tage på ferie til bødekassen, hvilket jeg aldrig har prøvet, så det havde jeg faktisk set frem til. Alternativet var lige så sjovt, så stor tak til Kamp og Kececi for det.

Dagen startede med at vi skulle møde op i Gråkjær Arena kl 10.45, og jeg troede, vi skulle ud og surfe eller i vandet på en eller anden måde. Vi havde ikke fået noget at vide udover en pakkeliste, hvor der bl.a. stod 3 PAR TRUSSER (!!!) og badetøj, at der var overnatning og morgenmad dagen efter. Min nysgerrig var spændt til det yderste!

Da vi alle havde mødtes og udvekslet kram (uuhh risky), tog vi afsted i en lang række, som om vi fejrede et albansk bryllup. TTH 19/20 på tur. Vi blev ført til Wild’n’Fun lidt uden for byen, hvor vi skulle spiller Lasertag. Klasse aktivitet til 16 dårlige tabere. Selv var jeg ikke særligt god, men jeg havde det skægt, og det er vel det vigtigste. Jeg havde en effektivitet på omkring 8 %, men jeg var slet ikke den dårligste… Min største opgave var at skyde Pether K. og Torben, men de holdt bare grisevagt det samme sted for at kunne skyde på os andre uden at være i risiko selv. Bravo! Jeg fik dog alligevel ram på dem nogle gange. Den bedste spiller var uden tvivl vores fys. Han var et beast. Jeg er sikker på, militæret venter på hans opkald, for han var total overlegen.

Dernæst skulle vi igen til albansk bryllup, og vi fik udleveret en adresse i Thorsminde, hvor vi skulle holde festen. Derhenne ventede der en balje med shots, Mokai, Smirnoff Ice og….. ODENSE CLASSIC. Det var lige som at være hjemme på Bodegaen i Odense. Jeg sværger, det er en vare, som de ikke kender til heroppe.

Albani ❤

Her skulle der selvfølgelig med det samme fyres op for festen, så der blev sat musik på, fundet en ølbong frem og delt shots ud. Det var himlen. Vi blev også introduceret til “Førertrøjen”, som vores nylige studine, Holm, fik. Den blev hurtigt taget fra hende, da Jensen hurtigt var efter hende med en challenge. Personen med førertrøjen mister den nemlig, hvis denne taber en duel.

Next up var minifodbold inden for en oppustet bane med mål. Ja, det lyder måske lidt kedeligt, men der var sat strøm til os samtidig. Her fandt jeg ud af, at min smertetærskel må være højere end alle andre, for jeg mærkede ikke noget det meste af kampen. Indtil en vis dame kom og skruede op på 100 ca., og så skal jeg lige love for, at det gjorde ondt. I den anledning vil jeg lige påpege, at de fleste andre lå mellem 20 og 30 i intensitet. Om min var ødelagt, skal jeg ikke kunne sige 😀

Efter fodbold fulgte nogle andre aktiviteter med ølstafet på glidebane med et “luftboard” eller oppusteligt minisurferboard, som man skulle slide på maven med. Det var såååå sjovt! Jeg var selvfølgelig sindssygt dårlig til flip the cup for enden af banen, men jeg var i det mindste ikke lige så dårlig som Torben… hehe. Derefter lavede vi dødbold (andre kalder det stikbold?) med mærkelig briller på glidebanen og det var mindst lige så sjovt. Jeg drivvåd, da det var overstået og vi fik to timers pause til at gøre os klar inden maden. Alle andre gik i vildmarksbadet. Jeg gik i bad, gjorde mig klar og gik i seng i 45 minutter til en episode Mørkeland. Spørg mig ikke, hvorfor jeg lige præcis valgte at høre om mord under bødekassen. Jeg fik den traditionelle nap, som jeg synes, er noget af det vigtigste på en dag, hvor man indtager alkohol fra start til slut (lige udover til den første aktivitet).

SÅ KOM FESTEN…. og kåringerne. Hvad tror I, jeg blev kåret som?

Jeg blev kåret til årets dårligste fodboldspiller og årets skideballe, som jeg gik tudende fra (selvfølgelig). Derfor fik jeg en fodbold, ørepropper til at lukke Pether K’s larm ude og en pakke kleenex. Jeg var også nomineret til årets skade pga. Hr. Trælår, men jeg måtte se mig slået af Mose. Damn it. Det havde ellers været prikken over i’et.

Sidst men ikke mindst kom der EN STRIPPER! Han var bare dejlig, og jeg fik meddelt, at jeg gerne ville føde hans børn. For det fik jeg et kram #friendzoned 😦 Det var selvfølgelig Holm, som skulle have dansen som en studentergave. Det var sååå sjovt. Hun kunne nærmest ikke være i sig selv. Hvis det havde været mig (og det har jeg prøvet..), så havde jeg råbt “EKSTRANUMMER!!!!!” og huh’et hele showet igennem, men det gjorde jeg også.

En fremragende dag og aften med masser af drinks, gode samtaler og sjove lege. Jeg elsker bødekassefest!

Her er nogle billeder fra Myselfie, som blev lejet til lejligheden. Det kan stærkt anbefales.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.