Håndbold

Historien om de britiske soldater på Cypern: Efterspillet

Hvis I ikke har læst del 1 og del 2, så læs dem nu.

Jeg vil gerne fortælle jer historien om tre pigers møde med en gruppe britiske soldater på Cypern. Gennem forløbet kommer der nogle historier, hvoraf nogle af dem er rigtige, mens andre er det purre opspind. I får heller ikke at vide, hvilken veninde der oplevede hvad, så det er op til jer at fortolke selv. Historien er bygget på virkelige hændelser men dramatiseret for underholdningens skyld. Lad historietimen begynde!

Dagen efter sidder de tre veninder til morgenmad med planer om at mødes med de britiske soldater. Veninden sidder på Tinder og scroller gennem. Jeg har hørt fra Veninden, at Tinder byder på et meget eksotisk udvalg på Cypern. Der er mange mænd i små speedos, men det er bare, noget jeg hørt… Pludselig finder Veninden Dickhead, og de matcher. Hun sender en besked, hvor hun ønsker dem god fest på båden og gerne vil bytte plads. Faktum er, at bådturen koster 55 euro, og det er der ikke nogen af veninderne, som vil give. Veninden skriver samtidig til JJ, og de gør bagefter klar til endnu en dag i solen.

Timerne går. Solen bager. Intet svar.

Stadig intet svar. Veninderne begynder at undre sig. De havde jo aftalt at mødes med drengene i byen, så hvorfor svarer de ikke?

Det bliver aften, og der er stadig ikke noget lyd fra soldaterne. På dette tidspunkt har veninderne ikke høje tanker om aftenens planer, men de fortsætter alligevel med planen om at mødes med dem i byen. Lige indtil Veninden ligger på hotelværelset, efter at have hilst på Ulrik hele dagen, da der lyder et højt råb fra en nærliggende altan:

“HELLOOOOOOOO?! ARE YOU IN THERE??! ARE YOU HUNGRAAAAAAAAY???!!”

JJ er plørefuld og prøver at komme i kontakt med veninderne. Han kommer til at skubbe højtaleren udover altanen, som ender i 1000 stykker på jorden. Han inviterer dem ud, men de skal spise på hotellet (All inclusive skal ikke gå til spilde), så de aftaler i stedet at mødes med ham inde i byen senere. De andre soldater kommer slet ikke ud på altanen og hilser på, så veninderne bemærker, at noget har ændret sig de seneste 10 timer, men hvad?

Da veninderne kommer ind til byen sætter de sig på en bar og får nogle drinks. JJ er den eneste, der svarer. Dickhead har slet ikke svaret hele dagen, så Veninden undrer sig over, hvad søren der er sket på den korte tid, siden de sidst så hinanden. Er der indgået en kollektiv aftale om, at veninderne skal fryses ud? Og hvorfor er JJ den eneste, der svarer?

Veninderne aftaler at tage ind til den bar, hvor soldaterne sidder for at finde ud af, hvad søren der foregår. Da de træder målrettede ind på baren, kommer der et brøl fra samtlige soldater i baren (undtagen JJ, der står fuld i baren): “GET THE FUCK OUT OF HERE!” og peger på udgangen. Wtf. Veninderne står målløse og kigger til, mens soldaterne mingler med nogle andre piger ved bordet. Ingen siger noget.

Veninden og Veninden går ud af baren, rystede over den afvisning, de lige har fået. Hvad har de gjort?

Veninden bliver tilbage lidt og snakker med JJ, mens de andre veninder står uden for og venter på svar. Veninden kommer tilbage lidt efter og fortæller dem, at hun bliver med JJ. De andre to veninder går tilbage til hotellet og fester videre med Titus, Mama Boss, Martin og ham med vandpistolen.

Dickhead bruger hele aftenen på at charmere en af de to danske piger, ligesom han aftenen før charmerede Veninden. Lad os kalde den nye danske pige for Pernille. Pernille er 35 år, sygeplejerske og vild med katte. Hun har en katte-tatovering på skulderen og en cupcake på ryggen. Pernilles veninde kommer over til Veninden, som fortæller, hvordan de kender soldaterne. Det undrer Pernilles veninde, Katrine, sig lidt over, for det har hverken Dickhead, Joker eller Eye Candy fortalt om. Veninden fortæller så sandheden om, at de dagen før har festet med soldaterne og hængt ud med dem om natten. Katrine fortæller så det videre til Pernille, der bliver stiktosset og går over og trashtalker Veninden, mens Dickhead forsøger at fortælle JJ, at hans dame cockblocker ham. Forvirret? Ja. Det ender med, at Dickhead forsvinder med Pernille uden pung og mobil, efter han ihærdigt har overtalt hende om, at han slet ikke kender Veninden, eller ved hvad hun snakker om. Pernille stoler på hans ord, for hvorfor skal man stole på en kvinde, der er fra Danmark, når en britisk sergent siger noget andet?

Dagen efter, da Veninden fortæller om hendes oplevelser til de to andre veninder på hotellet, har Pernilles veninde stadigvæk ikke fået kontakt til Pernille, og veninderne finder aldrig ud af, hvad der blev af hende. På båden mødte soldaterne de to danske piger, som senere hen endte på deres hotelværelser, hvor de holdt “Afterparty”. JJ fortalt hende også, at soldaterne havde planer om at lave The Perfect Weekend, og da de fandt ud, at veninderne ikke var med på den, gik de videre til de to 35-årige danske kvinder fra Kolding. JJ deltog ikke, han prøvede jo ihærdigt at komme i kontakt med Veninden tidligere på dagen fra hans altan.

Dette konkluderer historien om de britiske soldater på Cypern. Hvad handlede den ændrede stemning sig om blandt soldaterne? Hvad lå der bag beslutningen? Hvor var Pernille? Fik de nogensinde deres ønske opfyldt om The Perfect Weekend? Er alle britere idioter? Veninderne fik aldrig svar på det, men lærte i stedet, at man ikke kan stole på britiske soldater på Cypern.

The End

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.