Hvem er jeg?

“Er du feminist?”

For nogle uger siden sad jeg sammen med en ven til mad, da vi kommer ind på mine tatoveringer, jeg fik på Cypern. Det var især “GRL PWR”, som gav indtryk på ham, og jeg sagde, det er en hyldest til mit køn, som, jeg synes, er fantastisk. Han fulgte op med at spørge mig, om jeg er feminist. Jeg vidste faktisk ikke lige helt, hvad jeg skulle svare på det spørgsmål, for hvornår er man feminist?

For mig at se, er dét at kalde sig feminist et ærefuldt prædikat, som ikke alle har lov til at bære. Det er noget, man gør sig fortjent til. Omend selve ordet forstås forskelligt fra person til person. Jeg har fx oplevet, at folk har kaldt mig feminist, fordi jeg ytrede min mening om et givent emne eller sagde, at “det kan jeg da også gøre”, men det er jo sådan jeg er. Jeg kan godt lide at skubbe til grænserne for, hvad der er normalt at gøre som kvinde. Jeg har en blog, jeg fortæller om dating, og jeg lever af at spille håndbold. Hvor går grænsen mellem at være en åben og udadvendt person og en feminist? Er der niveauer inden for feminismen? Og hvorfor er det så dårligt at være feminist? Burde vi alle ikke være feminister? Det er en spændende snak.

Jeg spurgte ham tilbage: “Er du klimaaktivist, hvis du tager cyklen frem for bilen?” Prøv lige at tænke lidt over det. Er du livsnyder, fordi du spiser fredagsslik om lørdagen? Der er rigtig mange livsnydere på tinder. Det vrimler faktisk med dem, men jeg gad godt vide, hvad der lige præcis gør dem til livsnyder. For mig er det noget man er, hvis man som pensionist bor i Monaco eller sejler jorden rundt for sin opsparing. Ikke fordi du drikker rødvin til maden. Det gør vi alle engang imellem. Det samme gælder for klimaaktivisten. Er du klimaaktivist, hvis du sorterer dit skrald? Skal der ikke lidt mere til, før du kan bruge det prædikat? Jeg mener i hvert fald ikke, at jeg har fortjent at kalde mig feminist, for jeg har ikke gjort noget aktivt for ligestilling. Jeg er bare mig selv, og jeg mener helt ærligt, at kvinder er lige så meget værd som mænd, og burde vi alle ikke det?

Så er jeg feminist? Ifølge Videnskab.dk er man feminist, hvis man går ind for total ligestilling mellem kønnene; hvis man synes, mænd og kvinder er lige meget værd og skal have ens muligheder i livet. Det betyder, at jeg er feminist, men jeg er også bare Ditte. Hende, som går med rottehaler, farve sit hår lyserødt, elsker at tage røven på folk og gøre ting, som ingen forventer. Så hvornår er jeg feminist, og hvornår er jeg bare mig selv?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.