3. Advent: Jeg er Corona-ensom

Hej venner! Da videoerne ikke rigtigt greb om sig, får I et indlæg på bloggen i stedet. Jeg fik faktisk kun 20 likes på Instagram på den sidste, som jeg ellers synes var ret sjov. Men bevares, måske er jeg bare faldet af på den. I skal i hvert fald spares for endnu en video med mit kønne ansigt, for denne weekend har det sgu ikke været så kønt.

Lige nu sidder jeg og ser Hobbitten 2, efter jeg så nr 1 i går. Ikke ligefrem film man græder til, men det gjorde jeg altså i går. Jeg græd faktisk af flere omgange i går. Ikke sådan tudede, men stille og roligt blev mine kinder våde af saltvand og mascara. Det var ikke særlig pænt, men det var bare mig og mit puslespil hele dagen. Det var et slags klimaks for den sidste periode, hvor jeg dagligt har haft trangen til at åbne op for sluserne. Jeg har nemlig ikke været særligt glad. Mine holdkammerater ved det, for det er gået ud over dem til træning… Sorry damer, men det er bestemt ikke med vilje. Jeg tror bare hele den her periode med Corona og restriktioner har taget hårdt på mig – ligesom den har ramt mange andre mennesker. Den gør, at kun det halve af mig bliver stimuleret. Jeg skal selvfølgelig ikke klage for meget, for jeg er sund og rask, mens andre mennesker kæmper med helbredet, men det er sådan mit humør er lige nu.

Jeg er ekstrovert og jeg har behov for at møde nye mennesker, men Corona gør det umuligt for mig at komme ud blandt mennesker, som ikke er mine holdkammerater. Der er nemlig dét ved det, at jeg har brug for adspredelse og afløb fra netop håndbolden, og jeg har det bedst, når jeg kan tage i byen torsdag, fredag, lørdag… Ej, det er gas. Men det andet er sandt. Jeg ville gerne, at jeg havde et arbejde uden for håndbolden, som gav mig en chance for at tanke energi og få adspredelse. Lige nu har jeg kun 10 timer om måneden (!) og det er ikke helt nok for mig.

Med manglende social aktivitet bliver jeg lidt (læs: meget) porøs i humøret, som gør, at jeg hurtigere tager ting til mig og bliver ked af det. Hvis du så tilsætter en periode med følelsen af at blive fravalgt, nye kærestepar omkring mig og tidligere dates, der finder sammen med mine bekendte; så får du en hullet selvtillid, dårligt humør og ingen motivation til træning. Derudover skaber jeg en sort cirkel for mig selv ved at foretrække at synke længere ned i sofaen i stedet for at invitere nogen hjem, men jeg har bare intet overskud. Min konklusion er, at jeg er blevet Corona-ensom, og det ville jeg normalvis aldrig indrømme, men vi lever i desperate tider.

Det skal nok gå over. Jeg er langt fra den eneste, som har det sådan. Jeg har veninder, der klager over det samme. I skal bare vide, at det også opstår i håndbold. Lige nu vil jeg græde færdig, så jeg er klar til en ny uge med træning og træningskampe. Jeg glæder mig til kampene og fystiderne, så jeg får lidt spænding og kærlighed i mit liv. Hehe. Jeg glæder mig også til en forhåbentlig god håndboldkamp mellem Danmark og Spanien. I kan finde mig i sofaen iført rødt og hvidt, mens jeg hepper på mine kolleger!

One comment

  1. […] Jeg har lavet en liste over ting, jeg kommer til at savne ved Tinder her. Næste gang bliver det en liste over ting, jeg IKKE kommer til at savne. De er lige lange, fordi jeg er ikke en sur kælling. Det var på vej til at blive rigtig sjovt, men så kom Corona og ødelagde alt mit sociale liv uden for håndbolden og gjorde mig ensom. Det skrev jeg om i det her indlæg.. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.