4. Advent: Hvis jeg ikke var målmand, så var jeg 100 % på landsholdet

Hej venner,

Det er d. 20. december og det betyder, det er 4. advent. Hold kæft, det går langsomt – Am I right? Jeg er desværre ude af trit med julekalenderne, så jeg har i stedet brugt min tid på at se film på Netflix og håndbold den sidste uge. EM har været min julekalender i år faktisk. Fantastisk, det blev gennemført. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort med al min fritid, hvis jeg ikke havde håndboldkampe at se frem til efter træning. Jeg vil lige kort opridse de film og serier, jeg har set den sidste uge, så I andre ved, hvad I kan forvente af dem.

The Holidate: mega cute film. Den er så sød og sjov. Anderledes, romantisk film med Emma Roberts. Denne gang over for en fyr, som er pæn. Jeg synes ikke, ham fra Little Italy var særligt pæn. Det samme gælder for skuespillet.

The Secret – Dare to Dream: KLASSE FILM. Jeg kan kun anbefale den. Den er med skuespillere, som rent faktisk kan vise ægte følelser.

Prinsessen og dobbeltgængeren: nej, nej, nej. Bare nej. Jeg vil altid elske Vanessa Hudgens for Highschool Musical selvfølgelig, men det virker som om, hun har mistet sit mojo. Det er virkelig ikke ægte. Så hellere se Forældrefælden (1998) for 23. gang. Den kan noget. Jeg gider heller ikke trækkes igennem 2’eren.

Hjem til jul 2: JA, JA, JA! Hun er mig. Jeg er hende. Vi er i samme båd. Jeg elsker det. Jeg kom til at græde til den i denne weekend, da jeg virkelig følte hendes frustration omkring dét at være alene. Kikset? I know. Men min mor syntes også, den var god. Har påbudt hende at se 1’eren, for den er lige så god.

A California Christmas: Ja, men nej. Den er da meget sød, men ligesom de andre Netflix/Hallmark/B-film, så rykker den ikke rigtigt på følelserne. Den prøver at tvinge følelser frem hos seeren, men det er bare så kunstigt. Dog elsker vi alle “Rig fuckboy finder naturlig pige og bliver forelsket for første gang og dropper sit arbejde for hende”-temaet. I mean 50 Shades of Grey?!

God fornøjelse

Nu til min historie. Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg skulle fortælle om i dag. Valget er faldet på min meget realistiske teori om, at hvis jeg ikke var målmand, så spillede jeg på landsholdet. Egentlig er det en bekræftet teori i dét, at jeg ikke spiller på landsholdet som målvogter (med undtagelse af beach).

Der er sindssygt stor konkurrence på målvogterpladsen i Danmark. Vi har bare rigtige mange gode målvogtere i ligaen og på ungdomsniveau. Og nu skriver jeg “vi”, men faktum er, at jeg ikke er en af de 6 bedste i Danmark, så jeg vover at påstå, at det værner om en utrolig høj standard for målmænd fra Danmark. Det er jo fantastisk, omend jeg engang troede, jeg kunne spille mig på landsholdet, men den historie gemmer jeg til en anden gang. Det er virkelig svært at spille sig på landsholdet som målvogter, fordi du skal gerne slå igennem som meget ung (fortrinsvist efter ungdomslandsholdet), da vi beholder vores målvogtere på landsholdet over en lang årrække og giver dem lang snor. Hvis ikke, du gør det, så bliver vejen til landsholdet meget sværere. Du kan ikke hvile dig på titlen som “talent”, og du skal finde en vej til et tophold, uden at kunne sælge dig som “landsholdsspiller” men snarere “i udvikling”. Hvis du ikke udvikler dig hvert år så, bliver vejen bare dét længere. Der findes ikke noget X-faktor program for målvogtere, som kan hjælpe dig fremad, hvis du missede din chance som ung.

Og nu til den anden halvdel af min teori: hvis jeg ikke kunne komme på landsholdet som målvogter, hvad skulle så give mig en plads på landsholdet? Mit bud er forsvaret. Jeg er 187 og jeg har lange arme. Hvis jeg bare havde lært at hoppe, finte, drible, løbe, skyde og modstå kontakt som ung, så ville jeg med garanti spille på landsholdet som 3’er…. Haha! Jeg ved det. Måske havde jeg været en god venstreback, men jeg tvivler. Jeg kan godt lide forsvaret, og jeg elsker at få chancen som paradespiller, men sagen er den, at vi har 4-5 strege i Holstebro, så det er aldrig sket. Lol. Men ville det ikke være fedt at se mig på en 3’er. Nogle gange står jeg inde i målet og tænker “Giv mig nu bare chancen. Jeg er klasse”, men der er ingen, der tør. Jeg er 100 % sikker på, jeg ville spille på landsholdet som forsvarsspiller, hvis det var gået den vej.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.