Togturen fra Århus, hvor jeg blev 10 år yngre

Hej venner! Kan vi starte med at snakke om, at “Skanderborg Århus Håndbold” bare ikke lyder lige så godt som fx “Gid du var i Skanderborg”, “Smilets by plus det løse”, “Skårhus” eller “Årborg”. De skulle have givet mig jobbet i deres nye klub. Jeg kunne have leget lidt med navnet, som ærligt virker lidt kedeligt. Det lyder lidt som om, Skanderborg vandt i navnespillet op til dåben a la “Han skal hedde mit navn først” 😀 Det var i hvert fald aldrig gået hos mig. Jeg prøvede at overtale Holstebro Håndbold til at hedde Holstebronx, men bestyrelsen greb ikke rigtigt bolden. Sørens hva’. Nå men jeg har indkaldt til et nyt indlæg i dag, da jeg havde en sjov oplevelse på min togtur fra Århus til Holstebro for en uge siden. Her stødte jeg på en meget nervøs pige, som havde brug for min hjælp.

Jeg havde besøgt mine veninder i Århus, efter vi havde haft en fællestræning med Århus United i Stadionhallen. Gode tider. God træning, men en lang tur for 1,5 times træning på en lørdag. Da jeg tog hjem om søndagen med toget skulle jeg hele vejen til Vejle for at skifte. Jeg forstår ikke, hvorfor DSB gør det så svært at tage tværs over Jylland. Der bor faktisk også mennesker herovre.. hehe. Men altså da jeg sidder i toget kommer ser jeg en ung, forvirret pige, som spørger i kupéen, om turen her går til Esbjerg. Hun blev svaret af en ung kvinde, som griner lidt forvirret, efter pigen er gået. Lidt efter kommer hun nervøs, forvirret og med et fast greb om sin kuffert og sætter sig skråt overfor mig. Hun tager et papir frem med en detaljeret beskrivelse af hendes rejse og jeg smugkigger lidt. Jeg spørger hende, om hun vil have hjælp til at få sin kuffert op, som er på størrelse med en feriekuffert. Sådan en kuffert jeg bruger til en weekend, fordi jeg er super dårlig til at pakke. Typen altså. Men hun afslår. Hun vil hellere have den stående tæt på sig.

Hun spørger mig, om det her er toget til Esbjerg. Jeg svarer på hendes spørgsmål og jeg kan høre, hun skal samme vej. Hun virker virkelig nervøs og lidt akavet, og jeg får så ondt af hende. Hun fortæller, hun skal til Struer, så jeg siger til hende, at hun bare kan følges med mig, så behøver hun ikke være bange for at tage det forkerte tog. “Jeg skal nok hjælpe dig. Bare tag den med ro, så går du med mig.” Jeg blev nærmest helt nervøs, fordi hun er nervøs. Jeg hader nemlig også selv at tage tog, men hende her hader det endnu mere. Hun snakker i telefon med sin mor i løbet af turen og bekræfter både afgangstid, perron, tognummer og retning med moren i telefonen, og jeg fornemmer, hun har godt af at komme under Ditte Vinds store vinge. Sådan bliver det så. Vi følges til Vejle, hvor vi står og snakker sammen på perronen.

Hun kommer fra Samsø, bruger 4 timer på transport til sin efterskole ved Struer og skal på efterskole igen næste år. Det er lige noget, jeg elsker at snakke om, så vi deler historier, og jeg fortæller, jeg selv er vokset op på en efterskole, og det var det fedeste år. Hun fortæller, hun har autisme, så hun går på en speciel efterskole. Nu giver det lige pludselig mere mening med nervøsiteten, papiret med rejseplanen og opkaldene til hendes mor. Jeg forsikrer hende om, at hun ikke har noget at bekymre sig om, når hun er med mig. Jeg skal nok hjælpe, så hun bare kan tage den med ro. Det kan da ikke være nemt. Hun spørger så, hvor gammel jer er, hvortil jeg svarer, jeg er 27 år. Det lyder helt forkert ud af min mund. Det skal jeg da også lige love for, at det lyder for hende, og hun udbryder “WOOOOW, er du virkelig SÅ gammel?”. Så griner jeg lidt og er næsten bange for, hvad hun så vil svare på mit næste spørgsmål: “Hvor gammel troede du, jeg var?”

“Jeg troede, du var på min alder”…..

Og sådan endte jeg med at blive 10 år yngre på en togtur fra Århus til Holstebro. Ditte Vind, 17 år gammel. Jeg griner alt for højt, indtil det går op for mig, at hun måske ikke helt kan fornemme mine signaler. Har læst et sted, at det kan være svært for autister at forstå kropssprog og sociale signaler, så jeg forsikrer hende om, jeg synes, det var sjovt sagt, fordi jeg er 10 år ældre. Snakken går lidt videre om hendes liv på efterskolen, men jeg kan ikke helt ryste det af mig, at jeg måske for andre mennesker virker som en 17-årig. Jeg havde ikke engang rottehaler eller frikadeller i håret. Jeg havde min nye jakke på ud over mine 187 centimeter. Hvad tænker vi om det? 😀 Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, men jeg tager det som et kompliment, tror jeg. Sådan halvt… 😀

Da jeg var 17 havde jeg crushes på samtlige drenge på efterskolen. Det var bare et spørgsmål om, hvem der havde rørt min arm til sidste elevfest. Jeg var ret kejtet, men altid omgivet af mennesker. Det var dengang, jeg en overgang spillede på 4 hold i samme periode, men den historie får I en anden dag. For nu får I lov til at vurdere, om jeg har ændret udseende siden da udover et par ekstra kilo og større muskler her og der. Hvad er dommen???

3 comments

  1. Du er dig selv op ad dage. Der er ikke sket meget i de sidste 10 år. Du må ha’ nogle gode gener.
    Går ud fra jeg også har det, da jeg også ofte bliver “dømt” yngre end jeg er…
    En gang jeg var i byen, kommer der nogle hen til mig og en veninde, som kender dem vi er sammen med og siger til mig, efter vi har fortalt hvad vi hedder, “Nå, så er du hende, der er 19 år”….
    Det var jeg så ikke. Det var min veninde. Jeg er 8 år ældre end hende…🤣🤣
    Bliver stadig vurderet til at være yngre end jeg er…😉

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.