10 ting fra Tinder i Vestjylland, jeg kommer til at savne

Hej venner 😃 Det er blevet tid til at se tilbage på de to år, jeg har haft på Tinder i Vestjylland og mere specifikt Holstebro + omegn. Det har været to spændende år med ghosting, søde landmænd og skæve militærfyre. Det har været lidt sjovere end Tinder i Nykøbing-Falster, men det gav jeg også kun ét år. Var det pga. Tinder eller var det håndbolden? Ingen ved det.

Jeg har lavet en liste over ting, jeg kommer til at savne ved Tinder her. Næste gang bliver det en liste over ting, jeg IKKE kommer til at savne. De er lige lange, fordi jeg er ikke en sur kælling. Det var på vej til at blive rigtig sjovt, men så kom Corona og ødelagde alt mit sociale liv uden for håndbolden og gjorde mig ensom. Det skrev jeg om i det her indlæg..

1. Dates der har en f***** bil

De, som havde en bil, var sååå fleksible og kunne køre mig alle vegne i deres kasse på fire hjul. Vi kunne tage ud og gå en tur ved havet, spise frokost i Herning eller tag et lille roadtrip i området. Såååå hyggeligt. Der er bare noget charmerende ved mænd, der kører mig rundt i biler. Jeg føler mig så feminin i det sorte lædersæde med krummer i revnerne, en top tunet musikanlæg med diskofarver i bassen og en tom Monster Energy i døren.

2. De har ofte humor og selvironi

Jeg sætter pris på en mand, som kan grine af sig selv. Det er rart, for det gør jeg også selv. Godt nok varierede mængden af far-jokes, som blev indskudt i samtalen, men alt er godt. Jeg kan også godt grine af en far-joke i ny og næ. Bare ikke, når den dræber romantikken. De fleste havde mere humor, end de havde charme, så vi endte i en form for venskab, som aldrig rigtig kom til mere end jokes og godt selskab. Som om, der manglede en dimension.

3. De brokker sig mere end dig

Okay, okay. Den her gælder nok mange fra Vestjylland, eller måske er det bare dem, jeg har mødt. De kan satme brokke sig! Ligegyldigt om det handler om minksagen (rip), Coronas eksistens eller genåbningen, så har de en holdning. Det er da dejligt – selv når de erkender, at de kun har læst overskrifterne på Facebook. Jeg føler mig aldrig som en muggen skid i deres selskab, for de lukker meget mere ud.

4. De går aldrig ned på alkohol

Jeg sætter pris på et glas vin til maden i godt selskab, måske en øl i ny og næ og endda en 3 liters rødvin, hvis jeg skal forkæle mig selv. Det gør de fanme også i Vestjylland. Omend det oftest bliver Zinfandel, så kan det altså noget, at mine dates kan hive en frisk vin frem fra skabet. Tak for alle glassene 😘

5. Du behøver ikke tage pænt tøj på

Har aldrig følt mig nødsaget til at tage pænt tøj på, for de fleste kan ikke kende forskel på H&M og Ganni. Jeg har godt nok aldrig mødt op i træningstøj, men det kunne jeg sikkert have gjort. Mine dates mødte nemlig op i knickers og flip flops. De gængse moderegler virker ikke til at gælde i Holstebro, og det er da forfriskende – men også en anelse dovent.

6. Der er altid nogen, som har haft Pether K. som træner

Jeg har været på et par dates eller mødt folk i byen, som har haft Pether K. som træner. I kid you not…. Pether K. har været træner for flere mennesker, end der er myg i februar i Rio de Janeiro. Jeg har været der, og DER ER MANGE. Jeg var også engang på date med en, som engang var blevet skudt i hovedet af John Mikkelsen, da han var vikar i en børnehave. Fordelen er, at vi har noget at snakke om i håndbold, som ikke nødvendigvis omhandler vores sidste kamp i ligaen. Manden har sat sine spor 😉

7. De går efter det, de gerne vil have

Jeg er kun blevet ghostet et par gange, og resten af tiden har jeg ikke været i tvivl om, at de gerne vil ses. Det er forfriskende med dates, som viser klar interesse. Nogle gange vil de endda køre hele vejen fra Vinderup til Holstebro for at se dig. Det er sgu nice. Det kan også blive for meget, når man gang på gang har sagt, at man ikke har overskud eller brug for at skrive hver dag, men de får point for intentionen.

8. Landmand søger kærlighed🧑🏼‍🌾

Det er bare ikke rigtigt Vestjylland, hvis du ikke finder landmændene fra Landmand søger kærlighed på Tinder. De der spoilers, når man følger sæsonen og efterfølgende finder dem på Tinder. Man bliver en lille smule starstruck, indtil man møder dem og finder ud af, at de præcist som almindelige mænd. De har bare et tidsmæssigt krævende arbejde, og så har den engang været på tv. Den ene jeg mødtes med var sød, men du kan ikke fremtvinge noget, som ikke er der. Jeg ved heller ikke, om jeg havde lyst til at flytte ind på en gård med flere kilometer til den nærmeste nabo. Det er bare ikke mig, men jeg sender min varmeste anbefaling. Har ikke mødt en træls landmand endnu.

9. De er gode til at lytte

Den her gælder nok ikke for alle, men dem, som jeg har mødt, har været gode lyttere, når jeg snakkede om mine oplevelser fra håndbolden – selv når de ikke havde oplevet noget lignende. De er rolige af sind, og der skal meget til at få deres pis i kog, er mine erfaringer. Medmindre du taler om minksagen, Mette Frederiksen. Så når vi et klart kogepunkt i pisset.

10. De kan altid fixe ting

LOL seriøst, jeg sværger, alle vestjyder render rundt med værktøj til hver en anledning. Enten derhjemme eller i bagagerummet. Nogle af dem har endda sat deres eget hus i stand og håbede, jeg ville komme og give det et kvindeligt touch. Jeg måtte pænt svare “nej tak”, men det er da dejligt, når en mand kan sætte dine lamper op eller fixe et læk.

Er der nogle ting, jeg har glemt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.