Det her skal du vide, inden du bestiller internet i Frankrig

Hej venner, det er længe siden. Jeg har for nyligt fået internet i min lejlighed her i Frankrig. Det tog kun 3 måneder og 3 aflyste aftaler med Bouygues. Det kan vi så tilføje til listen over fejl, jeg har begået i Frankrig indtil nu. På den liste indgår også valget af Free Mobile som mobilselskab, selvom jeg fik det anbefalet af Danskere i Frankrig-gruppen på Facebook. Jeg sender jer en klage… Dækningen i Orléans var skrækkelig, men til gengæld var der ingen binding. Nu er jeg hos Orange, som har meget bedre dækning og god service i butikken. Jeg gav dem kort, pas og personoplysninger, som var de mine tætteste venner, bare så de kunne fikse det. Sådan er jeg generelt med fagfolk. Naiv altså. Ender jo altid med et eller andet dyrt abonnement eller ligegyldige tillægsydelser. Jeg skal bare have data. Og internet.

Dagene op til min (første) aftale med Bouygues blev et ukendt nummer fra Nancy ved med at ringe til mig, indtil jeg til sidste tog den og prøvede mit bedste franske af. Da jeg løb tør for ord og ikke forstod, hvad manden sagde, spurgte jeg, om han talte engelsk. Det kunne jeg selvfølgelig have sagt mig selv, at han ikke gjorde. Hvad skal man med engelsk, når man kan tale fransk am I right? 😀 Han fortsatte på fransk i samme hastighed med de samme ord (tror jeg), og da det ikke hjalp, at jeg blev ved med at sige “je ne comprend par” (jeg forstår ikke), lagde jeg på.

2. gang de ringede, tænkte jeg de måtte have fundet en engelsktalende på kontoret til at tage opkaldet. Jeg ved ikke, hvor jeg fik den idé fra. Måske er det bare sund fornuft…. I hvertfald var det ikke tilfældet, og denne gang lod jeg bare mobilen være, gentog de samme sætninger og spørgsmål fra før, indtil de selv lagde på. Og her skulle vi så tro, at franskmændene var blevet klogere. 3. gang måtte de da have forstået budskabet, at hvis de ville snakke med mig, så skulle de finde en, som snakkede engelsk. De var ikke blevet klogere, og de fortsatte med at ringe til mig hver 2. TIME!!!!!!!!! Jeg ved ikke, om de troede, at jeg havde nået at lære fransk på de to timer??? Det endte med, at jeg fik en holdkammerat til at ringe til dem og tjekke problemet. De ville bare være sikker på, at jeg var klar til min aftale med teknikeren. Okay Francois. Okay……

Første gang de aflyste, lagde de en besked på telefonsvareren, hvor en mand fortalte, at min tekniker havde været i et uheld og derfor ikke kunne møde op til aftalen. Naturligvis tænkte jeg kun på, hvornår jeg så skulle forvente at få besøg…. Det sagde de ikke noget om, og jeg måtte ind på kundeservice og fortælle en robot, at min tekniker havde aflyst. DE TROEDE IKKE PÅ MIG, så de bad mig vente, til dagen for aftalen var gået. Jeg skrev til dem igen og jeg fik efter en masse ligegyldige undskyldninger en ny tid. Mødte han op til den? Nej. Blev jeg bedt om at bedømme mødet efter det skulle have været fundet sted for 2. gang? Ja. Gav jeg ham 0 stjerner? Selvfølgelig gjorde jeg det.

3. gang var det samme sag, og jeg havde givet ansvaret videre til klubben, fordi jeg nu var træt af fransk bureaukrati og miskommunikation. Bouygues, som jeg og klubben har være ti kontakt med ad flere omgange på det her tidspunkt, fortæller, at teknikeren har organiseringsproblemer….. DUH!

Da dagen endelig kom, sidder jeg i et tog på vej til bryllup hjemme i Odense med en aftale om, at en anden tager imod teknikeren i min lejlighed imens. En mand ringer mig op og fortæller mig på fransk, at han er hjemme hos mig nu, 4 timer før han skulle være der. Jeg får ham overtalt til at skrive sms i stedet, da jeg skriftligt har det lidt lettere. Jeg ringer til personen fra kontoret, som skulle tage sig af det, men hun svarer ikke. Jeg ringer til min træne, min manager og til alle jeg kan komme i tanke om, der kunne hjælpe. Jeg går i panik, mens jeg spørger alverdens franskmænd om hjælp. Forsøger at forsinke min tekniker med min charme. Det virker ikke, men jeg får fortalt ham, at han bliver nødt til at vente, FORDI JEG HAR VENTET TRE MÅNEDER PÅ HAM, OG DET ER HAM, SOM KOMMER FIRE TIMER FOR TIDLIGT TIL AFTALEN. Jeg får endelig fat på personen fra klubben, der skulle tage sig af det, hun skynder sig til min lejlighed og jeg får internet. Praise the Lord!

Som konklusion: gør alt, hvad du kan, for at undgå at skulle bruge internet i Frankrig. Eller uddan dig til tekniker og gør det selv. Men bestil for Guds skyld ikke hos Bouygues. Eller i det hele taget værn dig med tålmodighed, når du beder om en service i Frankrig. De vil rigtig gerne gøre tingene i deres eget tempo…….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.