Jeg har fået fire på stribe i fransk dating – Den suspekte Antoine

Jeg har boet i Frankrig i 5 måneder og sikke en finurlig oplevelse, det har været indtil nu. Jeg har været på Tinder, men det er ikke her, jeg har de sjoveste historier fra. Det er fra det gode, gamle IRL. Ja, I læste rigtigt, 3 ud af 4 af de her historier tager udgangspunkt i det virkelige liv. Jeg havde helt glemt, at det var sådan man mødte hinanden i gamle dage lol. Jeg har faktisk ikke mødt så mange på Tinder, men til gengæld har jeg mødt nogle spændende typer udenfor. Jeg har fået 4 på stribe! Fuld plade! Bingo! Yatzy! Jeg har nemlig mødt 4 mænd, der hører til i hver sin kategori for “NEJ-TAK-DIN-SKOVL-SES”. Lad det være en sjov historie, en lektion eller en introduktion til jer, der læser med. Og til de bekymrede, så er jeg okay. Jeg er mere bekymret over 2. halvdel af sæsonen end de her mænd. Selvom den ene gav lidt tårer undervejs, så var det en lettelse af slippe af med. I får dem ikke i kronologisk rækkefølge, men til gengæld med litterære virkemidler og ironi – derimellem finder i sandheden.

Således består tetralogien af:

  1. Ham der planlagde vores bryllup ved første møde
  2. Den suspekte Antoine
  3. Den giftige Gazz Lightyear uden empati
  4. Ham der digitalt stalkede mig

Del 2: Den gifte og løgnagtige Antoine

Denne mand spildte min tid så grueligt, men vi havde et af den slags øjeblik på film, hvor man får øjenkontakt og pludselig føler at ens krop slår gnister. Jeg har valgt, at kalde ham Antoine efter en fransk karakter i en serie, I måske kender. I mit hoved var han charmerende, tjente mange penge og god til mennesker. Det kan have været sandt, men han var også en idiot. Folk er komplekse…

Det skete i de dage, da der udgik en befaling fra vores kontor om, at vi skulle iklæde os de klamme, orange polo’er og uddele flyers på bytorvet i Orléans. Jeg elsker sådan noget, men jeg bliver virkelig sat på prøve, når jeg ikke kan snakke et ord fransk med de forbipasserende. Denne dag sad jeg på café efter seancen var slut, da jeg pludselig fik øje på en flot mand, der skulle til at rejse sig fra bordet med sine venner. BANG! Den sad lige i skabet, og jeg var sådan helt lammet i samtalen af, hvad der føltes som et jordskælv. It felt funny. Indtil det blev lidt for meget, og jeg kiggede ned. Jeg sværger, det her var som på film. Han var godt nok lidt ældre, end hvad ville være godkendt til en Netflix film. Men altså yngre end min søster på 47, så det er vel okay. Haha. Nå, men efter hvad der mest af alt føltes som et jordskælv midt i frokosten, gik mit liv videre, og jeg fandt aldrig ud af, hvem manden var…

Ej, han dukkede op igen. Ellers havde historien jo ikke været særligt sjov. Dagen efter fik jeg en beskedanmodning på Instagram fra ham, selvom det var svært at konkludere 100 % ud fra de tre billeder, der var af hans ansigt. Det skulle vise sig, at den klamme orange polo ikke var så dårlig en idé, for ud fra mit outfit kunne han regne ud, jeg var sportsudøver. At han så havde stalket sig frem til mig blandt byens sportsgrene og diverse hold på nettet, kommer ikke sagen ved…

Vi begynder at skrive sammen, og jesus hvor er han altså bare sød og charmerende. Jeg falder i fælden med det samme, for han virker til, at han bekymrer sig oprigtigt om mig og de ting, jeg fortæller. OKAY jeg er smitten med ham, men jeg står lige i en bryllupssæson og nogle vigtige kampe, så jeg må desværre se langt efter en friaften. Og godt for det, for efter lidt tid går det op for mig, at der er nogle suspekte ting ved ham. Fx fortæller han ikke selv, at han har to børn. Det skal jeg ligesom selv spørge direkte om. Det virker altså lidt lusket, når de børn (forhåbentligt) er en stor del af mandens liv. Am I right?

Vi spoler hen over 2 ugers skriverier, hvor han undgår at snakke om sine børn og hans ekskone, som han heller ikke nævner. RØDT FLAG! Så jeg siger naturligvis ja, da han spørger, om vi skal tage en drink. Rydder jeg en hel dag for ham, mens jeg sidder og venter på, at han skal blive færdig med arbejde? Ja. Aflyser han pga arbejde? Ja. Bliver jeg sur? Ja. Tilgiver jeg ham? JA DA. Indtil han gør det for anden gang på sådan en virkelig træls måde, hvor jeg nærmest selv skal bede om aflysningen. Denne gang havde jeg forventet det, så jeg havde planlagt andet, men hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg stået som en idiot og ventet på noget, der aldrig ville ske. Jeg sletter ham, blokerer ham og glemmer ham for good. The end. Havde han tænkt sig, at jeg bare ville ignorere en aftale…. igen? Hvad er det for en opførsel, når man har spildt en persons tid, ja, og din egen tid. Men vores “meet cute” var lige til vaskeægte Hallmark film, hvor en travl storbypige arver et hus på landet, og ham der ejer den lokale bar er hendes soulmate, og de går fra had og fordomme til kærlighed og kompromiser. Indtil det hele viser sig at være en løgn, for manden er gift med to børn og lejlighed på din egen vej. I handler endda det samme sted.

Og ja, han var ægte! Jeg gik forbi ham i mit supermarked efter det her og af ren angst for at møde ham igen, kom jeg der ikke i en måned efter!!

Det faktum, at han ikke ville snakke om sine børn eller forklare, hvorfor han ikke mødte op til vores aftaler gør mig rimelig suspekt angående hans familiestatus. Jeg er sikker på, han var gift og bare kedede sig, eller hvad han nu føler i den situation. Spild af tid, selvom vores første møde gav vinger og sendte mig langt væk til en drømmeverden. Men ligesom med Redbull, har alt en bagside…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.